Pingvin baby 7-12 mdr.
Pingvin Baby 7-12 mdr. er en fortsættelse af vandrejsen fra Pingvin Baby 2-6 mdr. Eller begyndelsen på vandeventyret, hvis Baby 7-12 mdr. er jeres første møde med babysvømning. Læs da om Pingvin Baby 2-6 mdr., da undervisningen i så fald vil tage sit afsæt i det her beskrevne. Underviserne og de øvrige voksne ledsagere vil hurtigt få jer integreret i gruppen og lære jer det nødvendige for at kunne deltage på lige svømmefod med de øvrige.
Tryghed og vandtilvænning er fortsat nøgleord på dette hold. Der arbejdes videre med nye greb og støttemåder, som tilgodeser barnets udvikling og behov for og lyst til mere selvstændig bevægelse og aktivitet. Fokus vil følgelig i stigende grad vil være på, at barnet lærer selv at holde fast i ledsager, bassinkant og redskaber.
Undervisningen sker både individuelt, i grupper og fælles med hele holdet. Alle aktiviteter er tilrettelagt ud fra børnenes aldersrelaterede og aktuelle udvikling. I aktiviteterne stimuleres og udvikles barnets fire grundfærdigheder, herunder dyk, og sansemotorik.
Ledsageren inddrages i processen for at kunne forstå den læring og udvikling, som underviseren har for øje med aktiviteterne. Småbørnssvømning fordrer et tæt samspil mellem barn, ledsager og underviser. Desuden dyrkes relationerne mellem børnene på holdet i høj grad, såvel som ledsagerne kommer til at arbejde sammen.
Krav
For at tilmelde barnet til dette hold skal følgende kriterier opfyldes:
Information
Hold på Svømmestadion Danmark
For holdene der modtager undervisning i varmtvandsbassinet i Svømmestadion Danmark, vil der blive sendt en mail ud minimum 1 uge op til sæsonstart med information omkring adgang til svømmehallen, samt andre praktiske informationer b.la ledsager kort.
Instruktør
Instruktør
Instruktør
Instruktør